Del artikelen
Tak til vores medlemmer
Rema 1000 Veri Centeret - Har stor fokus på kunden har en positiv oplevelse
Støtteklubben Århus er rigtig glade for at have Rema 1000 i Veri Centeret med som medlem, og vi har derfor taget en snak med dem om hvad de synes om foreningslivet i Århus og hvor deres butik er værd at besøge.
Christian, som er butiksejer er en beskeden men gavmild mand, han vil helst ikke selv for meget i fokus, og selvom de støtter både meget og bredt i de århusianske foreningsliv, så understreger han at det altså ikke er for reklamens skyld, men fordi de gerne vil støtte lokalt og hjælpe hvor de kan. Det sætter vi jo stor pris på her i Støtteklubben, og sammen kan vi alle sammen være med til at løfte foreningslivet op her i Århus.
Rema 1000 Veri Centeret støtter både VSK, Politiets Idrætsforening, Bakken Bears, Handicapforbundet, også er de gået sammen med andre Rema1000 butikker for at støtte ukrainske flygtninge i et lokalt fodboldprojekt. Det var kun lige hvad han kunne huske, men der var flere andre også, så man kan roligt sige at Christian og Rema 1000 Veri Centeret er gavmilde, også selvom den jyske beskedenhed skinnede klart igennem.
Vi spurgte selvfølgelig også om de så selv var engagerede i nogle af foreningerne og brugte nogle af de mange tilbud som er her i Århus. Da blev det så ikke til så meget som de måske kunne ønske, men der blev da spillet lidt volleyball, indendørs fodbold og andet. I butikken er der omkring 40 medarbejdere, og som nævnt i tidligere blogindlæg fra Støtteklubben, så stemmer Christian i om at flere unge nok vælgerforenings tilbuddene fra når de sene teenage år melder sin ankomst. Han mener dog sagtens at kunne mærke foreningslivet i Århus er både sundt og aktivt, hvilket også bliver understøttet af statistikken som har Århus i toppen af Danmark når man tæller aktive medlemmer.
Rema 1000 Veri Centeret kan i se køre på storskærmene i Århus Firmasport og Bellevue Hallen, hvor Christian selv har spillet en del indendørs fodbold i de yngre år, han er dog selv fra Århus syd, så det har mere været andre haller, hvor han har løbet fodbold skoene tynde.
Når det kommer til hans egen butik, så er Christian igen meget beskeden, og siger hans hovedfokus er at kunden har en god og positiv oplevelse når de kommer ind i butikken. De har ikke noget princip om at skulle slå konkurrenterne eller skille sig ud på alternative måder, men simpelthen bare skal levere den bedste service muligt hver dag.
“Vi arbejder altid på at give kunden den bedste oplevelse når de kommer ind, selvfølgelig med friske råvarer til gode priser, men først og fremmest skal det være en positiv oplevelse at komme i butikken.”
Vi takker både Christian, medarbejderne og alle dem som handler i Rema 1000 Veri Centeret for at være medlem i Støtteklubben Århus. Vil du gerne læse mere om dem eller er du i tvivl om hvor i kan finde dem, så se meget mere info på deres medlemsside: https://stoetteklubben-aarhus.dk/medlem/rema-1000-veri-center