Del artikelen
Tak til vores medlemmer
Velkommen til Støtteklubben Århus


Her i Århus går det nu meget godt med foreningslivet, i hvert fald hvis man kigger på resten af Danmark, men det betyder ikke at de små lokale klubber ikke kæmper en daglig kamp. Det er denne daglige kamp som Støtteklubben gerne vil gøre en smule nemmere, og det vil vi gøre med både direkte donationer og sponsorater, men også med rådgivning, netværk og gode indkøbsaftaler.
Vi vil tilstræbe at støtte så bredt som muligt, og hjælpe så mange foreninger her i Århus som muligt. Vi vil til at starte med gå ind og dække de små huller, alle de her ting som man til dagligt i klubben ikke lige får købt ind eller skiftet ud, enten på grund af travlhed eller en stram økonomi. Så hvis det er nye fodbolde, kegler til træningen eller stole til senior gymnastikken, så kan vi hjælpe til.
Stifterne bag projektet har med mange års erfaring indenfor både foreningslivet og den kommercielle sportsverden, opbygget noget unik viden og et stort netværk på området. Vi har i mange år leveret titusindevis af sponsorater til de danske top klubber, hvor den første klub for over 10 år siden var Århus Håndbold. Denne viden og erfaring vil vi nu gerne bruge på de lokale foreninger her i Århus også, så derfor har vi skabt Støtteklubben.
For medlemmerne af Støtteklubben vil det være det kommercielle produkt der er i fokus. Vi har nemlig sammensat nogen helt unikke eksponerings pakker i samarbejde med vores partnere og netværk. Det er et perfekt mix mellem online og offline reklame, hvor medlemmerne vil være synlige på store LED skærme samt effektiv online markedsføring igennem facebook, instagram, hjemmeside og email. Vi har et stærkt team bag projektet, som vil være opsøgende efter nyheder og tilbud fra vores medlemmer, så vi løbende kan dele dem med hele Århus. Den gode sag skal hænge sammen med kommerciel værdi, og Støtteklubben vil have et dedikeret team som altid sørger for det er i højsæde. Det skal være et fælleskab hvor vi hjælper hinanden, og vi håber det kan blive en klub for folk der sætter en ære i at være medlem, og aktivt bruger alle de eksponerings tiltag som bliver lavet af teamet bag.